I forsøget på at besvare det spørgsmål, som bogens titel stiller, tager Giorgio Agamben ikke fat på idéen om filosofi i sig selv. Snarere vender han sig mod dens tilsyneladende mest ubetydelige komponenter: fonemer, bogstaver, stavelser og ord, der samles for at udgøre sætningerne og idéerne i den filosofiske diskurs. Som en slags opsummering af Agambens tænkning består bogen af ​​fem essays om fem emblematiske emner: Stemmen, Det Sigelige, Fordringen, Proømiet og Musen. Hvert essay væver med Agambens vanlige fremgangsmåde arkæologiske og teoretiske undersøgelser sammen: til en tålmodig rekonstruktion af, hvordan sprogbegrebet blev opfundet, svarer et forsøg på at genskabe tænkningens plads i stemmen; til en usædvanlig fortolkning af den platoniske idé svarer en klar analyse af forholdet mellem filosofi og videnskab, samt den krise, som begge gennemgår i dag. I sidste ende er der ikke noget universelt svar på, hvad der er et umuligt eller uudtømmeligt spørgsmål, og det filosofiske skrift antager form af en optakt til et værk, der skal forblive uskrevet.