Brugen af kroppene er det afsluttende bind på Giorgio Agambens stort anlagte Homo Sacer-projekt, som har udfoldet sig over 20 år og adskillige bøger. Brugen af kroppene fortsætter projektet med nye og originale fortolkninger af den vestlige filosofi, samtidig med at implikationerne af projektet som helhed afklares. Bogen falder i tre hovedafsnit. Det første er helliget en analyse af slaveri hos Aristoteles som udgangspunkt for radikalt at genoverveje forestillinger om brug og selvet, Det andet hovedafsnit sigter mod en fuldstændig omarbejdning af vestlig ontologi; og det tredje udforsker det enigmatiske begreb livsform, som på mange måder er den motiverende kraft bag hele Homo Sacer-projektet. Mellem disse hovedafsnit er der indflettet kortere overvejelser om individuelle tænkere (Guy Debord, Michel Foucault og Martin Heidegger), mens epilogen aftegner en ny tilgang til det politiske liv, der bryder med den vestlige tænknings dødvande.